Dagslys som arkitektonisk virkemiddel for helhedsorienteret energirenovering i bynære områder
Algreen Arkitekter har sammen med Arkitekt Ph.d Peter Andreas Sattrup og Hennings Larsen Architects v/ Arkitekt Signe Kongebro og Civilingeniør og Erhvervs Ph.d Jakob Strømann Andersen, søgt og fået midler til et forskningsprojekt der vil undersøge hvad dagslys kan i forhold til energi renovering. Udgangspunktet har været at der kastes millioner af kroner efter tekniske løsninger når der skal energirenoveres, men hvad får ”hr. og fru Hansen” ud af det - andet end lavere til loftet og støj i boligen. Der må være andre måder at energirenoverer på og det er der selvfølgelig også. Forskningsprojektets tanker er bl.a. at dagslys er gratis, vigtigt for sundhed og trivsel og er lige uden for vinduerne, det giver varme og lys, med en reduktion af energiforbrug til følge – hvorfor ikke se på de muligheder der ligger her, inden man fylder husene med tekniske installationer, der udover at tage plads og støje også kræver drift. Projektet skal løbe fra maj 2011- maj 2012. Se den fulde beskrivelse af projektet i nedenstående pdf:

Beskrivelse dagslysprojekt (PDF).