FORSTØR - KLIK PÅ BILLEDET

Sommerhus på Dueodde
Sommerhuset er tegnet til en stor aktiv familie bestående af forældre/bedsteforældre, børn og børnebørn, et hus hvor der er plads til alle generationer og hvor bedsteforældrene kan trække sig lidt tilbage for at arbejde, for ro og fordybelse.

Med sin placering, størrelse, udformning og materialevalg forholder sommerhuset sig til den kontekst det er tegnet og bygget ind i, nemlig fyrretræs skoven og sommerhusområdet, dets skala og karakter, samt dansk sommerhustradition.

Tegnestuen modtog 1. oktober 2007 Bornholms Regionskommunes arkitektur pris for sit sommerhus på Dueodde.

Dommerkomiteens bemærkninger: Prisen gives til bygherre og ejere Jytte Andersen og Torben Jørgensen og arkitekt Charlotte Algreen for et enkelt og stramt hus med godt gennemarbejdede detaljer og for en bygning der er fint tilpasset stedets karakter.

Se indslag i TV 2/Bornholm den 1. okt. 2007 kl. 22:20

Se artikel fra Bornholms Tidende 2. okt. 2007 (PDF - 272 KB)

Download foto til pressebrug