FORSTØR - KLIK PÅ BILLEDET

Teglblok hus
Algreen Arkitekter har projekteret og står for opførelsen af det første teglblokhus på Bornholm.

Huset - et enfamiliehus i Svaneke - bygges til en familie, der lægger vægt på et godt indeklima og en sund økonomi.

Huset er et 221 m2 stort længehus i bygget i teglblokke, hvor terrænets fald på ca. 100 cm er lagt inde i huset. Det for at lave en så enkel klimaskærm som muligt, men alligevel gøre brug af hvad terrænet/landskabet kan byde ind med af kvaliteter til boligen.
Samlet byggesum inkl. grunde 3,5 million, dertil skal siges at bygherren, der er tømrer selv har stået for aptering af lofter, trægulve, trappe til indskudt plan og døre, samt montering af køkken og bryggers inventar.

Teglblokken giver en homogen mur uden isoleringsmateriale og dampspærre, idet blokmurværk blot pudses indvendigt og udvendigt. Hulrummene i teglblokken giver den isolerende effekt. Konstruktionen kan således både optage og afgive fugt til rummet og medvirker til at huset får et godt indeklima.

At bygge med tegl - teglblokke, giver et hus med stor termisk masse, konstruktionen er varmeakkumulerende, hvilket giver et lavere varmeforbrug. Huset er opvarmet med klippevarme og har et årligt forbrug på opvarmning på ca. 8000,00 kr. Teglblokken og pudsen er materialer der kan indgå i kredsløb med naturen - “vugge til vugge”.

Teglblokken reducerer byggetiden med op til 40 % i forhold til opmuring af traditionelt murværk. Blokkene er store, de er nemme at tildanne og de opstilles med et minimalt forbrug af tyndmørtel.

Teglblokken er et ret nyt byggemateriale i Danmark. Det er det mest anvendte materiale til opførelse af nybyggeri i Tyskland og der bygges ofte med teglblokke i Østrig, Holland, Polen og Tjekkiet. I Danmark vinder materialet stadig større udbredelse.

Se artikel fra Bornholms Tidende 27. nov. 2007 (PDF - 309 KB)

Mere information om teglblokke:

Seneste fotografier er taget 2. februar 2009. Huset er færdigt, familien flyttede ind i september i et næsten færdigt hus – nu er det bare de ydre rammer der mangler -  belægninger, terrasser og haven.


2. februar 2009: Garage og hus set fra øst.


2. februar 2009: Gavl mod syd og østvendt facade.


2. februar 2009: Gavl mod syd og vestvendt facade.


2. februar 2009: Gavl mod nord og vestvendt facade.


Byggeplads 8. august 2008: Facade uden stillads.


Byggeplads 8. august 2008: Hus og garage set fra vejen.


Byggeplads 8. august 2008: Køkken er næsten færdigt.


Byggeplads 8. august 2008: Bryggers ligeså.


Byggeplads 8. august 2008: Indskudt plan mod køkken/alrum.


Byggeplads 8. august 2008: Indskudt plan mod kommende kvist.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 29. maj 2008: Så har huset fået sin farve.


Byggeplads 14. maj 2008: Så har der været 6 mand i gang med at pudse i 1½ uge. Her arbejdes vådt i vådt når huset pudses.


Byggeplads 14. maj 2008: 2 sider færdige, nord gavl og vestfacade.


Byggeplads 14. maj 2008: Sydgavl og østfacade mangler.


Byggeplads 14. maj 2008: Næsten alle vinduer er monteret på nær de 2 store partier mod vest.


Byggeplads 14. maj 2008: Farveprøve vurdering, huset skal pudses op i farven til venstre, pudsmesteren har lavet farven til højre, som vi finder for fersk.


Byggeplads 14. maj 2008: Indvendigt er der også pudset med gipspuds, der bliver den færdige overflade, her stuen nede, hvor pudsen stadig er våd.


Byggeplads 14. maj 2008: Køkken/alrum - løst puds i lysning fjernes. Rummet går til kip, men pt. ligger plader så der kan arbejdes.


Byggeplads 14. maj 2008: Indskudt plan/stuen oppe med kvisten, her er gavlen færdigpudset, den vil tørre lysere op.


Byggeplads 8. april 2008: Opstart pudsning af huset udvendigt og indvendigt forventes påbegyndt først i maj måned.


Byggeplads 8. april 2008: Forsinket rejsegilde - tagdækningen næsten færdig på garagen - en bygherre udførsel.


Byggeplads 5. marts 2008: Og huset mangler at blive pudset - pudsning kræver varmere vejr.


Byggeplads 5. marts 2008: Der mangler at blive sat vinduer og døre i...


Byggeplads 5. marts 2008: Taget er lukket.


Kvisthul indefra med tømrer.


...og der er havkig herfra.


Kvist mod vest færdigbygget.


Garagen på vej.


Veluxvinduer på den østvendte tagflade.


Byggeplads 15. januar 2008 - så blev gavlene muret op, set fra vest.


Byggeplads 15. januar 2008 - så blev gavlene muret op, set fra øst.


Byggeplads 29. december 2007 - nedre stue set fra køkken/alrum.


Byggeplads 29. december 2007 - køkken/alrum med stort dørhul mod vest og kig til nedre stue.


Byggeplads 29. december 2007 - køkken/alrum, hvor der bliver åbent til kip -
vindues/dørhuller mod øst/morgensolen og entré.


Byggeplads 29. december 2007 - tagkonstruktionen rejst.


Byggeplads 21. december 2007 - kig ned i stuen med det store vinduesparti, der kommer til at gå over 2 etager.


Byggeplads 21. december 2007 - kig op i værelsesgangen.


Byggeplads 21. december 2007 - bjælker over værelser og køkken/alrum lagt ud.


Byggeplads 21. december 2007 - tagkonstruktion ankommet, spær monteres i morgen med kran.


Byggepladsen 22. november 2007 - indefra den kommende stue med kig op i køkken/alrum.


Byggepladsen 22. november 2007 - resterende gavle mangler fortsat at
blive muret op.


Byggeplads 22. november 2007 - huset med sine kommende vindues huller.


Byggepladsen 14. november 2007 - indefra ses niveauspringene i huset.


Byggepladsen 14. november 2007 - huset begynder hurtigt at vise sig.


Byggepladsen 30. oktober 2007. Der støbes dæk.


Byggepladsen 23. oktober 2007, fundamentet isoleres og der lægges slanger ud til gulvvarme.


Byggepladsen 13. oktober 2007, fundamentet er færdigt.


Huset afsat på grunden af landmåler 18. september 2007.