Energirenovering af byhus i Svaneke
Energirenovering og ombygning af 2 sammenbyggede byhuse i den bevaringsværdige del af Svaneke.
Tegnestuen har for en progressiv bygherre, forestået udarbejdelsen af forslag til ombygning og energirenovering af ovennævnte huse. Begge matriklens huse er så ringe vedligeholdt at de skal gennemgå gennemgribende renovering og ombygning. I den forbindelse er det bygherrens ønske at nedbringe energiforbruget i boligen mest muligt. Den efterisolering, der findes i husene i dag er slet ikke tidssvarende og flere steder ikke udført korrekt.
Matriklens fremtidige varmekilde bliver træ pillefyr og solfangere på gårdsiden af husene. For at isolere bedst muligt, blive så C02 neutral som muligt og etablere mest muligt termisk masse - (tungt materiale der kan optage store mængder varme om vinteren og afgive den langsomt til rummene og om sommeren være med til at holde husene kølige – som man kender fra gamle almindelige fuldmurede huse) - inde i husene opbygges nye indvendige vægge i teglblokke på 11, 5 cm tykkelse i en afstand fra den eksisterende mur på ca. 10 cm. Husene har meget skæve vægge derfor er det ca. 10 cm, nogle steder mere, nogle steder mindre. I mellemrummet mellem de 2 vægge indblæses papiruld, som isolering. Papiruld kan i modsætning til gængse isolerings materialer fugt transportere, hvilket vil sige at den kan optage den fugt der måtte komme til igennem konstruktionen og afgive den om sommeren når konstruktionen opvarmes af solen.
I hele stueetagen i begge huse etableres gulvvarme, der har den fordel at fremløbs temperaturen på vandet, er langt lavere end for radiatorer og derfor bruges langt mindre energi på opvarmning.
For yderligere information se beskrivelsen til ansøgningen om byggetilladelse
(PDF - 673 KB)
Som husene så ud inden vi gik i gang
Alt indvendigt er taget ud af husene
Der bygges nye bredere fundamenter på det eksisterende granitfundament til at bære de nye indvendige vægge
Hul til nyt vindue i facaden der afventer byggetilladelse er lavet i den nye indvendige væg, man kan se hvordan ydervæggen er blevet langt tykkere den dybere vindues niche
Her lidt tættere på hvor man kan se den indvendige teglblok væg og papirulden i mellemrummet mellem den nye væg og den eksisterende ydermur
Helt tæt på konstruktionen ved vindueslysningen før der kommer vinduesplade/karm der lukker konstruktionen af